Nyborg Strand den 23.oktober 2004
ALLERFØRST - velkommen til Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2004 her på Hotel Nyborg Strand.
Generelt for bibliotekernes situation i dag - vel at mærke biblioteker inden for alle sektorer - er, at situationen er ændret således, at kun cirka halvdelen af lånerne har en bog med under armen, når de forlader biblioteket.
Er det en katastrofe?
Nej, det er et udtryk for, at biblioteket har forberedt sig til en fremtid, hvor viden er langt mere flygtig og hvor tilegnelse af viden også drejer sig om at blive dygtigere til at navigere, søge og finde sit svar i kolossale mængder af viden. Over for den flygtige viden som fornys og udvikles hver dag, står det mere vedvarende behov for klarhed om egne og samfundets værdier. Noget som kræver tid til tanker og fordybelse.
Så biblioteket har, og skal bevare, begge muligheder - skabe rum for fordybelse og motivere til indsigt og selvindsigt - og samtidig skal biblioteket være et moderne og dynamisk lærings- og oplevelsesrum. Det stiller nye krav til biblioteksindretning og nye krav til bibliotekaren. Der vil blive øget efterspørgsel efter en bibliotekar, der i højere grad medvirker til at sætte værdier på spil og som er mere subjektivt deltagende: Bibliotekaren skal møde brugeren - vejlede og hjælpe til at træffe kvalificerede valg og smit-te med sin begejstring.
Jeg tror samtidig, at biblioteket skal spille en mere offensiv rolle når det drejer sig om den enkelte borgers deltagelse i, og ansvar for, samfundsudviklingen. Det er store ord!
Men - biblioteket har, i kraft af sin nærhed til befolkningen, mulighed for at bidrage til demokratiforståelsen og finde nye former for demokratisk dialog - politikere og borgere imellem. Bibliotekerne skal medvirke til at give vort demokrati mere vitalitet og spændstighed.
Hvordan det?
Jo, netværksdemokratiet - altså der hvor politikeren møder borgeren i nærmiljøet - der kan biblioteket være omdrejningspunktet og et bud på en ny måde at udvikle det danske demokrati i en hverdagsmodel, og dermed sikre borgerens deltagelse og bidrag til dynamikken i lokalområderne. I praksis kan det dreje sig om mødeaktiviteter med rele-vante lokalpolitiske eller landspolitiske temaer, eller der kan f.eks. være tale om etablering af et decideret parlamentarikerhjørne efter svensk model.
De tre udgangspunkter jeg vil nævne for biblioteksdrift er: Biblioteket som kultur og videnformidler, biblioteket som borgernes indgang til samfundet og biblioteket som indgang til det lokale fællesskab.
Det første udgangspunkt er biblioteket som kultur- og videnformidler i den velkendte og traditionelle rolle.
Det andet udgangspunkt er biblioteket som borgerens adgang til samfundet. Er det ikke naturligt, at biblioteket netop er den indgang til det offentlige, som oplægget fra strukturkommissionen efterspørger? Udfordringen er her bibliotekets bidrag til nye borgerportaler, digitalisering af den offentlige forvaltning og etablering af nye borgerservicecentre.
Det tredje udgangspunkt er biblioteket som indgang til det lokale fællesskab. En del som måske er undervurderet, men som også KL's trafikundersøgelse underbygger - Man kommer for at møde andre i et mere uforpligtende fællesskab, hvor sammenhæng og identitet er nøgleord.
Jeg tror, at biblioteket har en mulighed for at stå endnu stærkere i samfundsudviklingen, hvis vi tør byde ind i forhold til de samfundsmæssige opgaver, der er i forbindelse med en ændring i det kommunale landkort. En udfordring som bibliotekerne og bibliotekarerne skal møde med rettidig omhu og stor sindsro - vi har kvalifikationerne.
Strukturreformen har været højt oppe på BF's dagsorden i 2004.
BF har i pressen, og i andre sammenhænge, argumenteret for en øget kulturpolitisk satsning i forbindelse med strukturreformen, ved at bruge kulturen som kittemidlet i en ny og anderledes kommunal struktur. Som eksempler kan jeg nævne bibliotekets rolle i forbindelse med integration af indvandrere, fastholdelse af udviklingen af de mindre bysamfund, tiltrækning af nye borgere til udkantområder og udvikling af befolkningens kompetencer samt kommunal service nær på borgeren. Flere kommuner anvender i dag deres kulturelle tilbud som parameter i deres indbyrdes konkurrence for at tiltræk-ke nye borgere. Kulturtilbuddene er således noget, der tæller i dag!
Men når det er sagt, er vi i BF opmærksom på, at strukturreformen kan skabe usikker-hed på grund af nye opgaver, nye kolleger, nye ledere - og ikke mindst på grund af en periode med usikker politisk og administrativ styring. Vi er derfor opmærksomme på, at vore tillidsrepræsentanter for en tid vil være i orkanens øje, og er derfor klar med bistand og rådgivning fra BF's side.
BF har gennemført en række initiativer med landsdækkende møder, både i kommuner og amter, og har etableret en såkaldt task force, der har til opgave at rådgive og vejlede om personalemæssige forhold, samt videreformidle erfaring om hvorledes denne forandringsproces tilrettelægges i forskellige dele af landet.
BF er af den overbevisning, at tilrettelæggelse af forandringsprocesser kræver et grun-digt forarbejde og inddragelse af tillidsrepræsentanten på et tidligt tidspunkt. Derfor har vi fornyelig haft et møde mellem tillidsrepræsentanter og ledere, med det formål at give dem en fælles reference til at komme i gang med at drøfte de kommende udfordringer, der ligger i en ændring af den kommunale struktur.
Vi tror ikke at strukturreformen vil betyde afskedigelser, men erfaringerne fra Bornholm siger, at vi kan risikere at ledige stillinger ikke bliver genbesat. BF tror og håber på - og vil arbejde for - at der til gengæld vil opstå nye jobmuligheder i de nye storkommuner - jeg kan blot nævne digital forvaltning, borgerservice m.v. Strukturreformen vil til gengæld betyde en ændret kompetence og ansvarsfordeling - især for lederne. Endelig kan man, som ansat, stå over for at skulle vælge nyt ansættelsessted eller ansættelsesform - et valg som man bestemt ikke skal træffe uden rådgivning fra tillidsrepræsentanten eller BF.
Man kan sige meget om den samfundsmæssige udvikling. Men én ting er sikkert - der bliver flere akademikere i storkommunerne. Større enheder og mere kompleksitet vil øge efterspørgslen på akademisk arbejdskraft.
Der bliver god brug for de akademiske kompetencer som bibliotekarer har erhvervet sig gennem uddannelsen og via jobbet.
Samfundsudviklingen sætter mere fokus på akademiseringen af bibliotekaruddannelsen end tilfældet er i dag. Der bliver, efter min opfattelse, ikke arbejdet ihærdigt nok, for at få de studerende til at tage en kandidatuddannelse. Der har BF en opgave - men så sandelig også Danmarks Biblioteksskole!
Det er biblioteksskolens opgave at føre de studerende frem til det højeste akademiske niveau: Kandidatuddannelsen skal være målet - de mange bibliotekarer med det erhvervsrettede modul, som fortsætter på overbygningen, viser tydeligt, at udviklingen er godt i gang. Dertil kommer, at bibliotekar DB'erne kan komme i konkurrence med andre akademikergrupper, måske med øget arbejdsløshed som resultat. Jeg siger udtrykkeligt KAN for jeg ved det jo ikke, men alt tyder på en udvikling, hvor de smalle, professionsrettede uddannelser erstattes af bredere akademiske uddannelser på kandidatniveau. Derfor mener jeg at målet skal være en kandidatgrad. BF skal følge med udviklingen på det akademiske arbejdsmarked. Det er dér vore jobs er - og det er dér udviklingen sker.
Forskning - og specielt formidlingen af den - er blevet et mantra for den nye regering. Det er godt, for det kan måske være vores mulighed for at skabe opmærksomhed i forhold til forskningsbibliotekernes rolle som formidlere af dansk forskning.
Christine Antorini, der er formand for regeringens tænketank om forskningsformidling, siger: "Universiteterne ejer en guldgrube af viden, men den er alt for svær at finde for nysgerrige borgere". Universitetshjemmesiderne skal udvikles fra et "forskernes Intranet" til "universiteternes borgervenlige visitkort". Universiteterne skal være langt bedre til at hjælpe videbegærlige mennesker og informationssøgende journalister, med hur-tigt at finde den relevante viden og de relevante forskere. Det er jo som vand på vores mølle.
Desværre fylder forskningsbibliotekerne ikke meget i denne tænketanks idéer til, hvor-dan forskningen kan formidles og kommunikeres bedre.
Ved Danmarks Forskningsbiblioteksforeningens årsmøde tror jeg der var nogle af oplægsholderne, der fik øjnene op for hvorledes bibliotekerne, med Det elektroniske Forskningsbibliotek, specialistdatabaser og forskerdatabaser i øvrigt, bidrager væsentligt til formidling af forskningsresultater. Men konklusionen var også, at der er brug for opmærksomhed i forhold til forskningsbibliotekernes arbejde. Viden der isoleres til enkelte institutioner, har generelt ingen samfundsmæssig værdi. - Det er ved at gå op for politikerne. Forskningsresultaterne skal indgå i samfundsdebatten - og gøre en forskel - og det skal bibliotekaren naturligvis bistå med.
BF har derfor indledt et samarbejde med Danmarks Forskningsbiblioteksforening, blandt andet med det formål at få formidlet de gode resultater fra forskningsbibliotekerne.
Løn- og forhandlingsområdet har i perioden været præget dels af opfølgning af overenskomstforhandlingerne, dels af generelle lønforhandlinger, hvor BF forhandler løn for bibliotekschefer samt for en hel del af de såkaldte "enebibliotekarer".
OK-02-forhandlinger medførte som bekendt blandt andet: Afskaffelsen af samtlige to-årige løntrin på AC-skalalen (NY Løn) og gav hermed bibliotekarerne et lønforløb parallelt med øvrige akademikergrupper. Dette gælder overenskomstansatte bibliotekarer såvel i staten som kommunerne. Tjenestemandsansatte bibliotekarer i staten har nu - og dette er noget helt nyt - fået mulighed for at få tillagt 2 pensions-løntrin på pensioneringstidspunktet. Dette er et resultat af OK-02-forhandlingerne.
Vagttillægsaftalen var et andet resultat af de kommunale forhandlinger. Her troede vi, at der nu - én gang for alle - skulle falde ro omkring denne problematik - Men, ak nej. KL meldte på et meget sent tidspunkt ud, at vagttillægget kunne gradueres i forhold til de ansattes ugentlige timetal. Heri var BF absolut ikke enig. Men resultatet af den anlagte voldgift var som bekendt, at KL fik medhold i deres påstand.
NY Løn er uhyre tidkrævende - også for de lokale parter - og resultaterne står absolut ikke altid mål med anstrengelserne. Samtidig må jeg dog konstatere, at ved mange forhandlinger opnås der faktisk gode resultater. Der findes desværre kommunale og statslige arbejdsgivere - der fortsat ikke kan (eller vil) forstå forhandlingssystemet.
Derfor er der også fra mange fagforbunds side lagt op til et opgør med NY Løn ved de kommende overenskomstforhandlinger. Dette har jeg fuld forståelse for. På BF og AC's område lægger vi ikke op til en afskaffelse af det nuværende lønsystem - men vi kræver så absolut, at der kommer forpligtende bindinger på arbejdsgivernes adfærd i denne forbindelse. Hvis ikke dette bliver tilfældet i den næste OK-periode - så er det arbejdsgiverne, der selv giver lønsystemet dødsstødet.
Ved overenskomstforhandlingerne der på nuværende tidspunkt er i fuld gang vil jeg fremhæve følgende krav:
- Lønforbedringer til tjenestemændene svarende til den kroneforhøjelse de overens-komstansatte allerede har fået
- Alle løndele i tjenestemændenes løn, skal være pensionsgivende, ligesom de over-enskomstansatte har det
- Afskaffelse af trin 1 på AC-lønskalaen, så begyndelseslønnen for bibliotekarer, DB bliver trin 2
- Omkring vagttillægsordningen ønsker vi muligheden for graduering af betaling for f.eks. aftenvagter til deltidsansatte afskaffet. BF ønsker også en særskilt honorering af søndagsvagter. Som et aktuelt ápropos til problemstillingen omkring bibliotekernes åbningstid, har Socialdemokratiet netop udsendt et kulturpolitisk oplæg, som bl.a. fremhæver ønsket om at bibliotekerne bør have åbent om søndagen. Det synes vi også - vel at mærke til en ordentlig betaling.
Af de generelle krav vil jeg nævne:
Generelle lønstigninger
- Som minimum en fortsættelse af reguleringsordningen som vi kender den
- Præcisering af, at NY Løn består af såvel en basisløn som en tillægsdel (funktions- og/eller kvalifikationstillæg)
- Tjenestemandspensionen skal forbedres
- Kravet om oprettelse af en barselsfond samt kravet om fuld pension under barsel
For 3 år siden (ved OK-02) fik de overenskomstansatte et godt resultat - denne gang bliver tjenestemandskravene sat i front!
Vi har stadig for mange arbejdsløse, og der går for lang tid inden de nyuddannede kommer i arbejde.
Det skal der gøre noget ved.
Derfor har vi ændret vor indsats til en mere offensiv strategi, med karriererådgivning for det enkelte medlem og mere direkte kontakt med arbejdsgiversiden, både i private og offentlige virksomheder. Vi skal f.eks. ud i kommunerne for at snuppe de attraktive job, når det drejer sig om digital forvaltning og borgerinformation. I den private sektor skal vi f.eks. ud og konkurrere med ingeniører om opgaver inden for produktinformation og dokumentation.
Nutidens bibliotekar finder typisk arbejde i den private sektor, på folkebibliotekerne og på forsknings- og uddannelsesbiblioteker. Men fremtiden byder på et langt bredere arbejdsmarked og BF tror på en række bibliotekariske jobmuligheder uden for de traditionelle bibliotekstyper.
Vi har i hovedbestyrelsen været alle BF aktiviteter igennem, og på den måde haft et serviceeftersyn på hele BF's virksomhed. Resultatet af dette arbejde blev formuleret i et såkaldt visionsoplæg, der er indarbejdet i Princip- og arbejdsprogrammet, der vil komme til behandling i morgen.
BF vil i fremtiden blive presset, i forhold til sine omkostninger, på grund af at medlemsgrundlaget blive mindre, som følge af at de store årgang går på pension. Det gør, at BF vil få færre medlemmer til at dække omkostningerne. Derfor har vi i de senere år arbejdet med en række tiltag for at effektivisere BF's organisation. Den seneste omorganisering har således fundet sted med virkning fra 1. oktober i år, og betyder blandt andet mere arbejde i teams og en generel styrkelse af det politikforberedende arbejde i forhold til BF's interessevaretagelse samt en bedre basis for fortsat udvikling af vores medlemsarrangementer.
Vores mål er, at BF skal bevare sin selvstædighed som medlemsstyret organisation. Derfor skal der ud over det traditionelle samarbejde i AC-regi (f.eks. omkring overenskomstforhandlinger og akademikerarbejdsmarkedet i øvrigt) udvikles særskilte administrative samarbejder med andre akademikerorganisationer.
Og det er vi godt i gang med.
Vi har således udviklet fælles arrangementer for ledere og mellemledere, i samarbejde med psykologer, jordbrugsakademikere, Forbundet Kommunikation og Sprog, Foreningen af Dyrlæger og Danske Farmaceuter. Med Forbundet Kommunikation og Sprog er der etableret et selskab, som skal tage sig af tilbud om forsikring og andet, som ikke hører direkte til fagforeningsvirksomheden, men som efterspørges af medlemmerne.
Det betyder samtidig, at der ikke vil blive dannet samarbejdsprojekter, der involverer rådgivning og vejledning af vore medlemmer. Medlemmer skal betjenes af medarbejdere, der har indsigt i og viden om det bibliotekariske arbejdsmarked.
Jeg tror, at vi i fremtiden skal indstille os på at flere ressourcer, til udvidelse og udvikling af BF's virksomhed, skal findes ved denne type samarbejde. Men det er samtidig vigtigt at sige, at profilen udadtil ikke skal anfægtes, idet der i højere grad end nogen sinde er brug for en entydig bibliotekarisk profil, med den stigende konkurrence med andre akademikergrupper, på både det traditionelle bibliotekariske arbejdsmarked - og uden for.
Vi er med andre ord meget bevidste omkring BF's identitet og profil.
Samfundsændringer, som vi f.eks. ser med en strukturreform, giver altid stof til refleksioner: Står vi for enden af en lang tunnel og kan ane lys forude eller er det blot et eksprestog på vej mod os med 300 km i timen?
Bibliotekarens værdisæt, med udgangspunkt i den frie og lige adgang til information, er under stærkt pres med udvikling af stadig nye muligheder for kontrol og overvågning af informationsstrømme. Dette nødvendiggør i allerhøjeste grad at den fri og lige adgang til information holdes i hævd.
På samme måde er vores fag og vores faglighed under pres. Information skal bruges og gøres tilgængelig for alle relevante parter. I den offentlige sektor gælder dette uanset om informationerne ligger i forskningsinstitutionernes databaser, i bogform på bibliotekernes hylder eller på Internettet. I den private sektor skal information fra virksomhedens elektroniske dokumentsystemer gøres tilgængelig, og dermed sikre en bedre videndeling og ressourceanvendelse.
Adgangen til viden er adgangen til udvikling af vort samfund, og en mulighed for at bevare og udvikle et demokratisk samfund. Vi skal med andre ord ud af vor neutralitet og erstatte den med et lidenskabeligt engagement i borgerne og samfundets udvikling.
Til slut vil jeg bede forsamlingen tage stilling til følgende udtalelse:
300 bibliotekarer, samlet til Generalforsamling på Nyborg Strand den 23. - 24. oktober 2004, udtaler vedrørende den kommende kommunale struktur:
Strukturreformen mangler klarhed om hensigten. Medarbejdere på de kommunale arbejdspladser har krav på at vide, hvor arbejdspladsen bevæger sig hen.
Statsministeren har i flere omgange forsikret befolkningen om, at der ikke vil ske afskedigelser i forbindelse med strukturreformen. Dette har dog ikke skabt sikkerhed for, at der ikke vil ske nedlægges af stillinger ved såkaldt naturlig afgang.
Vi kræver, at der igangsættes et kulturpolitisk visionsarbejde, der sætter fokus på hvilke muligheder der vil opstå i de nye by- og landkommuner. Inddrag personalet i bibliotekerne i en mere en offensiv og handlingsrettet strategi - brændstoffet er der!
Bibliotekarerne skal være aktive bidragydere til de væsentlige samfundsmæssige forandringer, som vi står overfor. Bibliotekarer vil som informationsspecialister og kulturformidlere kunne levere væsentlige løsninger til de udfordringer samfundet står overfor lige fra digitalisering af den offentlige sektor til integration af indvandrere eller helt aktuelt i de større regioner - sikre sammenhæng og nærhed i lokalsamfundene.
Deltagerne i Generalforsamlingen opfordrer de ansvarlige politikere til, at tage ved lære af fusioner i andre sammenhænge, hvor usikkerhed og uklarhed kan elimineres ved en ordentlig arbejdsgiveradfærd. Derfor - start processen tidligt, inddrag de ansatte og sæt retning for hele det kommunale projekt- og afsæt de nødvendige midler.
Med disse ord overgiver jeg beretningen til debat.