Nu er det snart ferietid
09-05-2012
Varmere dage med sol og lyse aftener står for døren. Og det betyder også, at ferietiden er på vej. Selvom fridagene er planlagt og forventningens glæde har taget over for de fleste, er det alligevel værd at vide, hvordan Ferieloven stiller både dig og din arbejdsgiver.
Feriedage lyder unægtelig mere tillokkende end Ferielov, men hvordan er det lige med optjening, afvikling og varsling af ferien? Og hvad nu, hvis du er syg, når ferien begynder mandag morgen? Du behøver heldigvis ikke at være ekspert i Ferieloven, for Bibliotekarforbundets rådgivere hjælper dig altid gerne i tvivlsspørgsmål.
Herudover har Bibliotekarforbundet samlet en masse nyttig viden om din ferie på sit website. Her kan du blandt andet læse om barselsorlov og ferie, ferielukning, særlige regler for tjenestemænd, sygdom, ferielukning og meget mere.
Du kan læse mere på Bibliotekarforbundets website: www.bf.dk/DinAnsaettelse/Emner/Ferie og du kan kontakte forbundets rådgivere på telefon 38 88 22 33 alle hverdage mellem 9 og 15.