Folkebibliotekarer er tilfredse med deres arbejde
04-01-2011
Ny undersøgelse viser, at folkebibliotekarer generelt er tilfredse med deres arbejdsforhold, arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse.
KL og Bibliotekarforbundet aftalte ved overenskomstforhandlingerne i 2008 at iværksætte et personalepolitisk projekt med henblik på at undersøge, hvordan arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse påvirker arbejdstilfredshed, rekruttering og fastholdelse af bibliotekarer i folkebibliotekerne.
Endvidere blev der spurgt ind til bibliotekarernes syn på folkebibliotekernes fremtidige betydning i samfundet.
Svarene på disse spørgsmål er nu blevet samlet i rapporten: ”Personalepolitisk undersøgelse af folkebibliotekarers arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse - set i forhold til arbejdstilfredshed, rekruttering og fastholdelse”.
På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet en folder ”Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! – et værktøj til TR og leder i MED/SU”, som sendes ud til samtlige folkebibliotekers MED-udvalg.
Folderen indeholder bibliotekarernes egne forslag til optimal arbejdstilrettelæggelse. Folderne er således kun en del af rapporten, hvorfor der også henvises til selve rapporten i forbindelse med drøftelserne lokalt.
Læs mere om undersøgelsen og konklusionerne her
Læs hele rapporten her