Terrorloven er en trussel mod bibliotekerne
08-02-2011
Politiet kan uden en domstol i ryggen kræve alle oplysninger om borgere udleveret af de offentlige biblioteker. Det truer bibliotekernes status som frirum. Pernille Drost efterlyser en debat om terrorloven i den danske biblioteksverden.
Terrorloven fra 2001 og de efterfølgende stramninger har givet politiet vide muligheder for at kræve oplysninger om borgere udleveret fra offentlige institutioner. Kun PET ved, om der indtil nu er gjort brug af de øgede beføjelser, når det gælder biblioteker. Ikke desto mindre er loven et problem for borgernes retsikkerhed og bibliotekerne som borgernes frirum for forskning og folkeoplysning.
I januarudgaven af det norske magasin 'Biblioteksforum' kritiserer Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost offentligheden i de nordiske lande for at være for naive i synet på demokrati. "Vi er så vant til at demokratiet fungerer og offentlige oplysninger ikke misbruges. Derfor protesterer vi heller ikke når det gælder indsamling af data", siger hun.
Bibliotekerne er truet
Indtil nu er bibliotekerne til dels beskyttet af dataloven, der siger, at data om f.eks. udlån skal slettes efter fire uger, men en arbejdsgruppe under Justitsministeriet undersøger i øjeblikket muligheden for f.eks. at registrere borgernes internetaktiviteter på bibliotekerne. Man vil altså ikke længere kunne være anonym og fordybe sig i hvilket som helst emne uden risiko for at blive overvåget.
"Hvis man ikke kan være tryg ved, at den information, man søger, og de materialer man bruger på folke- eller forskningsbiblioteket er privat, kommer folk til at miste lysten til at bruge biblioteket", tilføjer Pernille Drost.
