Seniordage gøres permanente for kommunalt ansatte
01-02-2011
KL og KTO er som del af OK11-forhandlingerne blevet enige om at gøre seniordage permanente for de ansatte i kommunerne. Dog under forudsætning af, der opnås enighed om et samlet kommunalt KTO-forlig.
De generelle forhandlinger foretaget af AC og KTO har i forhold til de kommunale og regionale arbejdsgivere været inde i et dødvande i en stor del af januar måned. Men den 29.1.2011 blev KL og KTO enige om at videreføre seniordagene for de ansatte i kommunerne - en videreførsel af det resultat, som blev aftalt ved OK08 primært ved anvendelse af 3-partsmidler.
Seniordagene fortsætter således udover 2011 på det kommunale område. Resultatet er indgået under forudsætning af, at der opnås enighed om et samlet KTO-forlig.
På det kommunale område er der endvidere opnået enighed om, at forbedring af TR-vilkår vedrørende afskedigelse af tillidsrepræsentanter på grund af arbejdsmangel.
Minimum varsel er nu 6 måneder, hvilket også gælder sikkerhedsrepræsentanter. Reglerne gælder dog ikke for tillidsrepræsentant-suppleanter og heller ikke for øvrige MED-udvalgsmedlemmer.
Følg med i OK11-forhandlinger på www.bf.dk/ok11: