NyhederNyhedsbreveDebatforaKalenderBF i pressenPresserum
EmneoversigtOverenskomstforhandlinger 2013MedlemsNetværket
AkademikerkampagnenJobsøgningFind jobbetKarriererådgivningKarriereudvikling for konsulenter i statenFeedback på ansøgning og CVLedighedEfteruddannelse og kompetenceudviklingBibliotekarforbundets tilbud til biblioteksledere
Månedens MedlemTemaerArrangementerBF og fagetLinks til biblioteker og organisationerFaggrupperneInteressegrupperneAnsættelsesgrupperne
Tillidsrepræsentantens opgaverInformationer til TRVærktøjer til TRNyhedsbrev til TRTR-debatRefusionsblanketter til TR-arrangementerFind din tillidsrepræsentantTR's medlemsfortegnelse
Fra bog til jobDimittendMedlemsfordeleStudenterobservatørAAK og studerendeOm Studenterforum
Er du privat arbejdsgiver?Er du offentlig arbejdsgiver?Hvor er bibliotekarerne uddannet?Tre gode eksemplerAnnoncér efter bibliotekarerBF's VikariatMail
Hvad er Bibliotekarforbundet?Bibliotekarforbundets VisionMedlemsfordele i BibliotekarforbundetHvad koster det at være medlem?Hvad mener Bibliotekarforbundet?OrganisationBibliotekarforbundets hovedbestyrelse 2011-2012MedarbejdereMedlemsklagenævnPrincip- og arbejdsprogram 2011-2012Beretning 2009-2010Generalforsamling 2010VedtægterDatapolitikPerspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasinDøssingprisenMedlemsundersøgelseArkiv

Ny regering. Ny vej for bibliotekerne?

21-09-2011
Bibliotekerne kom på dagsordenen i valgkampen og valgets vindere satte kompasnålen mod nye horisonter for landets største kulturinstitution. Bibliotekarforbundets formand giver her et overblik over de meldinger, der kan få størst betydning.

Den just overståede valgkamp bød på betydelige meldinger på biblioteksområdet. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost hæfter sig særligt ved tre, og siger: “Fra min stol er udmeldingerne om, at de små biblioteker skal bevares med bemanding, at folke- og skolebibliotekerne skal samarbejde og at bibliotekstilbuddene skal ud til de allersvageste grupper, de væsentligste tråde at tage op med det nye flertal på Christiansborg”.

Det var særligt de to kulturordførere fra S og SF, Mogens Jensen og Pernille Frahm, der var ude med nye toner på biblioteksområdet. Pernille Drost siger, ”SF kaldte det i valgkampen et demokratisk problem, at halvdelen af landets biblioteker er lukket siden 1995 og at særligt bibliotekerne i yderområderne skal bevares som professionelle læringstilbud. Den holdning håber jeg, partiet vil omsætte til politik.” Udmeldingen er i tråd med Bibliotekarforbundets holdning til de lokale biblioteker. “Det har længe været en kæphest for mig at sikre, at vi ikke mister det professionelle fodfæste ude i de mindre samfund. Det er derude, der er mest brug for et solidt kultur- og læringstilbud”, siger Pernille Drost.

Det var også SF, der i valgkampen påpegede det mærkværdige i, at titlerne frit kan flyde mellem forsknings- og folkebiblioteker, men ikke mellem skole- og folkebiblioteker, selvom de ligger klos op af hinanden. Pernille Drost mener, det er logisk, at de to bibliotekssystemer skal arbejde tæt sammen, for det er her, bibliotekarerne for alvor kan få fat i og rykke noget for børnene og deres læring og uddannelse.

Socialdemokraternes Mogens Jensen udpegede i valgkampen de allersvageste grupper som et mål for bibliotekarernes arbejde. Han foreslå nemlig, at udbrede journalisterne Mads Brügger og Mikael Bertelsens læsegruppekoncept “Læsegruppe Sundholm” til hele landet. Pernille Drost var og er meget positiv over det socialdemokratiske fokus på bibliotekarernes kompetencer til andet og mere end at drive et fysisk bibliotek. “Forslaget fra S giver mig håb om, at en ny regering vil have øje for, at bibliotekarer kan yde et væsentligt bidrag til at udbrede læring og kultur til alle mennesker i Danmark - også dem der ikke kommer på biblioteket. Den opfordring skal vi gribe”, afslutter Pernille Drost.

Bibliotekarforbundet vil i den kommende tid arbejde for at fastholde de nyvalgte politikere på deres udmeldinger i valgkampen.

Pernille Frahm (SF) havde et debatindlæg i Politiken d.13/9 2011 med titlen "Demokratiet lever på lokalbiblioteket".

Læs omtalen af Mogens Jensens (S) forslag her.



Bookmark and Share

Hurtige genveje