"Hverdagen blev grebet" i Bella Centret
14-01-2010
Personalepolitisk Messe 2010 med titlen
Grib hverdagen! blev afholdt i Bella Centret tirsdag den 12. Januar 2010 med 5.500 deltagere fra hele landet, der alle var kommunale og regionale ansatte.
Et overflødighedshorn af oplæg og løsningsorienterede tiltag om trivsel, innovation, rekruttering, medindflydelse og ledelse blev præsenteret for de mange deltager.
BF’s formand Pernille Drost sidder som AC-repræsentant i Det Personalepolitiske Forum, der står bag messen.
Pernille Drost indledte en af de mange workshops ”Power to the public” der satte spot på en af de store udfordringer som det offentlige står overfor – nemlig rekruttering, herunder også på biblioteksområdet.
Målet med messen er at vidensudveksle og skabe rum for dialog og inspiration omkring de nyeste tiltag på det personalepolitiske område.
Flere bibliotekarer havde også lagt vejen forbi messen.