Opfølgningsdag på Bibliotek Topmøde 2010
06-09-2010
Den 2. september 2010 var der opfølgningsmøde på Bibliotek Topmøde 2010 med i alt 47 tilmeldte. Forarbejdet hertil var sket den 9. juni 2010 på Sørup Herregård ved Ringsted. Topmødet har nu resulteret i 5 levedygtige koncepter og strategier. Målet er nu at finde finansiering, partnere og anden støtte til koncepterne, således at ambitionen om at udvikle koncepterne til nationale strategier kan opfyldes
Topmødet startede den 9. juni og afsluttedes den 2. september 2010. Tomødet har været afviklet som et strategilaboratorium, hvor deltagerne udvikler strategiske løsninger igennem en enkel og stram proces med løbende inspiration og kreativ assistance. De fire områder, der blev udviklet projekter inden for, var:
• LÆSELYSTNE BØRN Børn skal have lyst til og gode oplevelser med at læse!
• MERE UDDANNELSE TIL FLERE UNGE Unge skal have lyst til mere uddannelse!
• LIVSLANG LÆRING FOR DE FLESTE Voksne skal have lyst og mulighed for at lære hele livet!
• OPLEVELSE OG FÆLLESSKAB TIL FLEST Alle borgere skal have lyst til at medvirke til det lokale samfundsmæssige fællesskab!
De nye i forhold til disse strategiske områder er: Hvilken samfundsmæssig nødvendighed opfylder bibliotekerne i forhold til disse områder. Hvordan kan bibliotekerne blive en synlig og mere direkte spiller i forhold til disse områder.
Resultatet af arbejdet blev en række handlingskoncepter med titlerne:
”Børnenes Biblioteksklub”
Indsatsområde: Læselystne børn
”At koble sig til verden”
Indsatsområde: Mere uddannelse til flere unge
“Danmark skal være smartere og klogere”
Indsatsområde: Livslang læring
“Drop In – Borgernes Partner i den Digitale Tidsalder”
Indsatsområde: Livslang læring
”Fra FOR borgeren til MEDborgeren”
Indsatsområde: Oplevelse og fællesskab
Resultaterne fra den 2. september kan du finde her:
http://www.bf.dk/Topmoede2010/ResultaterneOpfolgningsdagen.aspx
Koncepterne vil ligeledes senere blive præsenteret på Bibliotekspressen.dk under ”Del Din Viden”.