Kickstart om Borgerservice 2015
04-03-2010
Bibliotekarforbundet er sammen med KL og HK værter ved en kickstart-konference, der løb af stablen den 4. marts. Kickstart sætter fokus på, hvad der kommer til at ske med borgerservice i de kommende år.
Borgerservice er i forandring og kræver forankring. Borgernes forventninger og kommunernes personale og IT-systemer skal synkroniseres.
Nye erfaringer og store økonomiske udfordringer gør det nødvendigt, at der starter et nyt strategisk arbejde.
Derfor er Bibliotekarforbundet gået sammen med KL og HK, og har udvalgt 60 personer inden for borgerservice til at definere og beskrive billeder af den borgerservice, vi kan og skal give borgerne i 2015 med afsæt i nuværende erfaringer og den økonomiske situation.
Resultaterne fra kickstarten skal understøtte kommunernes og KL's videre arbejde med de fælleskommunale visioner og strategiske målsætninger for borgerserviceområdet, såvel personlig som digital service.
HK og Bibliotekarforbundet bruger resultaterne fra kickstarten til at belyse behovet for kompetenceudvikling inden for borgerserviceområdet.