Akademikere har også varme hænder
10-09-2010
Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, skriver i Berlingske Tidende, at hun gerne vil være med til at nuancere den seneste debat om 'varme og kolde hænder', hvor akademikerne bliver beskyldt for at have 'kolde' hænder og ingen direkte borgerkontakt.
Når krybben er tom bides hestene. Det må være forklaringen på, at dele af fagbevægelsen bruger tid på, at dele offentligt ansatte op i ”kolde og varme hænder”. De såkaldte ”varme hænder” er medarbejdere med direkte borgerkontakt og de” kolde” er primært i forvaltningerne og rubriceres som akademikere og frontløbere for DJØF-ficering.
De ”varme hænder” er med andre ord, dem der virkeligt gør noget godt for (velfærds)samfundet, hvorimod de ”kolde” nærmere er skrankepaver. Grelt bliver det, når man skal lytte til udsagn om, at de ”varme hænder er velfærdssamfundets fortropper” og det nærmest kun er i pleje- og børnesektoren, der er ”frontpersonale med borgerkontakt."
Jeg ønsker ikke at fortsætte mudderkastningen – men jeg vil gerne være med til at nuancere billedet af akademiske medarbejdere i især kommunerne.
Bibliotekarer med borgerkontakt
Hvis vi ser på folkebiblioteksområdet er det svært at finde en bibliotekar, der ikke har borgerkontakt. Folkebibliotekerne er den institution, der møder borgeren fra vugge til grav. Vi er ude i børnehaverne, vi er på plejehjemmene - vi betjener alle aldre og livsforløb. Folkebiblioteket er til stede fysisk og digitalt og er med til at sikre adgang til kultur og viden for alle udført med en høj grad af ”ansigt til ansigt-service” for nu at blive i den retorik.
Samtidig er biblioteksområdet som fag blevet akademiseret ligesom mange andre uddannelser. Og gudskelov for det, for det giver bibliotekarerne (scient.bibl.’er) en større palet at søge arbejde på og deres livsløn bliver bedre.
Hvilken fagforeningsformand kan synes, at det er en dårlig udvikling? At bibliotekarer har en kandidatuddannelse ,gør dem ikke mindre interesserede i borgerne eller udviklingen af gode institutioner. Men bibliotekarer tæller med i statistikken over en stigning af akademikere i kommunerne. Samme gør sig gældende for andre akademikergrupper.
Administrative medarbejdere har en nytteværdi
Det er svært at argumentere for, at skoletandlægen eller psykologen ikke har borgerkontakt eller er en borgernær service. Eller hvad med arkitekten, der er ansat som byplanlægger på forvaltningen og skal være med til at sikre gode omgivelser, grønne områder, cykelstier og bæredygtig byudvikling. Eller børne- og ungekonsulenter, der skal sørge for aktiviteter for vores børn og støtte op om foreningslivet.
Og ikke mindst må man udfordre tankegangen om, at administrative medarbejdere ikke har en nytteværdi for borgerne og konstant rubriceres som skrankepaver. Deres arbejdsopgaver er ligeså væsentlige for borgerne og kommunen. At sige noget andet er en desavouering af akademikernes arbejde.
Af Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet i Berlingske Tidende fredag den 10. september 2010
