Nu kommer barnets 2. sygedag
12-02-2009
Som offentlig ansat får du pr. 1. april 2009 ret til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på dit barns 2. sygedag.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev forhandlingsparterne enige om, at ansatte i regionerne efter anmodning også skulle have mulighed for at holde fri med løn på barnets 2. sygedag. Tidligere havde alle offentlige ansatte efter anmodning kun mulighed for at holde hel eller delvist fri med løn på barnets 1. sygedag.
"For mange børnefamilier betyder den nye aftale mere end en lønstigning. Det er almen kendt, at det med to udearbejdende forældre kan være svært at få passet syge børn, og derfor er det godt, at vi nu kan tilbyde forældre, der er offentlige ansatte, selv at passe deres syge barn i 2 dage", siger formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost.
Offentlige ansatte har derfor fra den 1. april 2009, efter anmodning mulighed for at få hel eller delvis fri med løn, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Barnet er under 18 år
- Barnet er hjemmeværende
- Tjenestefrihed er nødvendig af hensyn til barnet
- Fraværet er foreneligt med forholdene arbejdspladsen
Delvis tjenestefrihed betyder, at der normalt gives fri indtil du har fundet andre pasningsmuligheder