Kvinder skal bruge deres netværk i jobsøgning
21-10-2009
Halvt så mange kvinder som mænd bruger netværket, når de skal skifte job. Det giver dem ringere mulighed for at finde drømmejobbet, skriver Politiken. Karriererådgiver i Bibliotekarforbundet, Ann Christina Oliveira-Borg, siger, at der er god mulighed for Bibliotekarforbundets medlemmer til at bruge deres netværk i jobsøgning.
En undersøgelse af Christian Albrekt Larsen og Jacob J. Pedersen fra Aalborg Universitet, dokumenterer, at næsten dobbelt så mange mænd (17 pct.) som kvinder (9 pct.) hørte om deres nuværende job via kollega eller arbejdsgiver fra tidligere arbejdsplads.
Omvendt hørte kvinderne i denne undersøgelse i højere grad om job via opslag i aviser, tidsskrifter og jobbaser.
Karriererådgiver i Bibliotekarforbundet, Ann Christina Oliveira-Borg, siger, at der er god mulighed for Bibliotekarforbundets medlemmer til at bruge deres netværk i jobsøgning:
- BF’s medlemmer kender hinanden på kryds og tværs og det netop afholdte Fagligt Landsmøde viser, at der er et stærkt, socialt fællesskab blandt medlemmerne. Det er bare vigtigt for medlemmerne at huske på, at de også er hinandens vigtigste ressource i jobsøgning og karriereudvikling. En god anbefaling fra en kollega eller et tip til sin chef om en ledig fagfælle, når der er en ledig stilling, er rigtig meget værd for den, der søger job.
Læs Politikens analyse her