Diplomuddannelse i kunst- og kulturformidling til børn og unge
26-05-2009
Ny uddannelse sætter fokus på æstetisk formidling, der inddrager kunstneriske og kulturelle udtryk, og medtænker dialogen og skabende arbejde med børn og unge i formidlingen.
Det er bl.a. Danmarks Biblioteksskole og Styrelsen for Bibliotek og Medier, der står bag den nye uddannelse. Målgruppen er nuværende og kommende formidlere f.eks. museumsformidlere, bibliotekarer, kulturkonsulenter, kulturinstitutioner, kunstnere, scenekunstnere, musikere, pædagoger, lærere - samt andre områder, hvor formidleren er i direkte kontakt med eller skaber rammerne for egen og andres direkte kontakt med børn og unge.
Der tilstræbes en tværfaglig sammensætning af de enkelte hold på diplomuddannelsen for at skabe et dynamisk studiemiljø med rig mulighed for erfaringsudveksling og tværfaglige samarbejder.
Ansøgningsfristen er den 21. juni 2009.
Kontakt mht. spørgsmål og hjælp til finansiering af uddannelsen på tlf.: 59 93 10 09
Ansøgningsskema findes her - hvor du også finder oplysninger om uddannelsen, studieordningen mv.