Digitale medier er en succes på bibliotekerne
07-07-2009
En ny undersøgelse viser, at hver tredje biblioteksbruger kommer på biblioteket for at låne spil, lydbøger og musik. Hvis der kommer flere digitale medier på bibliotekerne, vil hver femte bruger benytte biblioteket mere.
Undersøgelsen, som er lavet af Gallup for Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet og HK Kommunals Biblioteksudvalg, viser, at hver tredje bruger går på biblioteket for at låne blandt bibliotekernes tilbud af digitale medier. De unge mellem 15 og 29 år er de flittigste lånere, men undersøgelsen viser samtidig, at brugere i alle aldre har taget muligheden for at låne digitale medier til sig.
Formændene for de tre organisationer bag undersøgelsen er glade for resultatet. "Det er dejligt at få bekræftet, at borgerne sætter pris på bibliotekernes store indsats for at have et opdateret og moderne tilbud til borgerne”, siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.
Undersøgelsen viser også, at biblioteksbrugernes interesse for at låne digitale medier er stigende. Således siger hver femte bruger til Gallup, at de ville bruge biblioteket mere, hvis udbuddet af digitale medier blev større.
”Det betyder, at bibliotekerne gør det rigtige, når de både har bøger og digitale medier til udlån. Selvom bøgerne er populære, så vil brugerne gerne kombinere dem med de digitale medier”, understreger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost.
Bogen har stadig en central placering hos biblioteksbrugerne. Undersøgelsen, der er gennemført i juni 2009, viser nemlig, at 8 ud af 10 biblioteksbrugere låner bøger, når de går på biblioteket.
Se alle tallene fra undersøgelsen her
Specifikation af tallene fra Gallupundersøgelsen:
Hvorfor går du på biblioteket? Er det for at...
|
|
Mand |
Kvinde |
|
15 - 29 år |
30 - 39 år |
40 - 49 år |
50 - 59 år |
60+ år |
| Låne bøger |
|
80% |
92% |
|
91% |
89% |
84% |
85% |
84% |
| Låne elektroniske medier (musik, lydbøger, videoer, spil o.l.) |
|
34% |
32% |
|
41% |
38% |
34% |
32% |
25% |
Hvilke ændringer kunne få dig til at bruge biblioteket mere om 2 år end i dag?
|
|
Mand |
Kvinde |
|
15 - 29 år |
30 - 39 år |
40 - 49 år |
50 - 59 år |
60+ år |
| Udvidet udbud af elektroniske medier (musik, lydbøger, videoer, spil o.l.) |
|
23% |
19% |
|
27% |
27% |
23% |
18% |
13% |