Bibliotekaridentiteten på spil
26-02-2009
Hvad er det unikke ved bibliotekarernes faglige identitet, og hvor er bibliotekarens faglige legitimitet blevet af? Disse og mange andre spørgsmål blev diskuteret, da Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse holdt bestyrelsesmøde den 25. februar 2009.
Diskussionerne danner grundlaget for en ny arbejdsgruppe, som hovedbestyrelsen samtidig nedsatte. Opgaven for arbejdsgruppen er frem til juni 2009 at udarbejde et oplæg, der kan bruges til debatter blandt BF's medlemmer og som kan understøtte en afklaringsproces i forhold til bibliotekarfagets generelle udvikling.