NyhederNyhedsbreveDebatforaKalenderBF i pressenPresserum
EmneoversigtOverenskomstforhandlinger 2013MedlemsNetværket
AkademikerkampagnenJobsøgningFind jobbetKarriererådgivningKarriereudvikling for konsulenter i statenFeedback på ansøgning og CVLedighedEfteruddannelse og kompetenceudviklingBibliotekarforbundets tilbud til biblioteksledere
Månedens MedlemTemaerArrangementerBF og fagetLinks til biblioteker og organisationerFaggrupperneInteressegrupperneAnsættelsesgrupperne
Tillidsrepræsentantens opgaverInformationer til TRVærktøjer til TRNyhedsbrev til TRTR-debatRefusionsblanketter til TR-arrangementerFind din tillidsrepræsentantTR's medlemsfortegnelse
Fra bog til jobDimittendMedlemsfordeleStudenterobservatørAAK og studerendeOm Studenterforum
Er du privat arbejdsgiver?Er du offentlig arbejdsgiver?Hvor er bibliotekarerne uddannet?Tre gode eksemplerAnnoncér efter bibliotekarerBF's VikariatMail
Hvad er Bibliotekarforbundet?Bibliotekarforbundets VisionMedlemsfordele i BibliotekarforbundetHvad koster det at være medlem?Hvad mener Bibliotekarforbundet?OrganisationBibliotekarforbundets hovedbestyrelse 2011-2012MedarbejdereMedlemsklagenævnPrincip- og arbejdsprogram 2011-2012Beretning 2009-2010Generalforsamling 2010VedtægterDatapolitikPerspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasinDøssingprisenMedlemsundersøgelseArkiv

Bibliotekarer tjener 13, 6 millioner i livsløn

02-03-2009
Bibliotekaruddannede ligger dermed i den pænere ende af skalaen, viser ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Bibliotekarer tjener således mere end skolelærer og ligeså meget som journalister, hvis man ser på livslønnen.

- Det er rart at se, at bibliotekarer tjener godt, også i sammenligning med andre uddannelser. Vores egne lønstatistikker har hele tiden vist, at vi har en løn, der er højere end sammenlignelige gruppers lønninger, siger formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, om undersøgelsens resultat.

Der er dog et stykke vej op til både lægerne og økonomerne, der ligger som topscorer med 23, 9 millioner i livsløn.

Livsindkomsterne er beregnet for 18-80-årige og tager udover løn højde for perioder med ledighed, men også SU, pensioner og andre former for indkomst og skat.

I Berlingske Tidende siger forskningspolitisk chef i DI, Charlotte Rønhof, i en kommentar til rapporten, at man skal tage undersøgelsen med et gran salt, da en vismandsrapport fra 2004 har vist, at der ikke er stor forskel på livslønnen for folk med lange videregående uddannelser og andre faggrupper.

- Vismændenes rapport giver et mere retvisende billede af, hvad uddannelsesbidraget er. Hvis man sammenligner Danmark med, hvad man får ud af at tage en uddannelse i Danmark, er det fortsat et meget beskedent ekstra afkast set i forhold til en række andre lande, siger hun til Berlingske Tidende.

Se hele undersøgelsen her

Læs Berlingske Tidendes artikel om undersøgelsen her

Bookmark and Share

Hurtige genveje