BF med i udvalg om folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet
23-01-2009
Kulturminister Carina Christensen har nedsat udvalget, der skal beskæftige sig med folkebibliotekernes fremtidige udvikling.
Udvalget skal også se på folkebibliotekernes samspil med øvrige biblioteker og relevante institutioner. Fokus skal være på bibliotekerne som et let tilgængeligt tilbud for alle.
Specifikt skal udvalget vurdere behovet for yderligere udvikling af bibliotekernes digitale infrastruktur og samspillet mellem digitale og traditionelle ydelser. Udvalget skal endvidere beskrive modeller for formidling af digital kulturarv og licensbelagte digitale medier og modeller for forskellige former for lærings- og inspirationsaktiviteter (f.eks. i forhold til læse- og it-svage borgere) i biblioteket.
Udvalget skal ligeledes give eksempler på nye partnerskaber, herunder tværinstitutionelle samarbejder og forpligtende netværksdannelser. Endelig skal udvalget vurdere behovet for kompetenceudvikling hos bibliotekernes personale
Udvalget skal have afsluttet sit arbejde primo 2010.
Læs hele kommissoriet for udvalget her