Pernille Drost genvalgt som formand for Bibliotekarforbundet
06-11-2008
I weekenden den 1.-2. november 2008 blev Pernille Drost genvalgt som formand for Bibliotekarforbundet på generalforsamlingen i Nyborg.
Pernille Drost blev i 2004 valgt som Bibliotekarforbundets formand, og har i den seneste tid specielt markeret sig i debatten om folkebibliotekerne. Nu er hun igen blevet valgt som formand for de næste to år.
Pernille Drost har som formand været engageret i Akademikernes Centralorganisation. Derudover har hun været medlem af forhandlingsudvalget for offentlige ansatte samt for forhandlingsudvalget for den private sektor. Hun har været bestyrelsesmedlem i Akademikernes Arbejdsløshedskasse siden 2005.
Pernille Drost er 36 år og bosat på Frederiksberg.