Dansk forsker tildeles 100.000 kroner fra svenske BTJ
20-10-2008
Lektor Nanna Kann-Christensen fra Danmarks Biblioteksskole arbejder på et forskningsprojekt om organisationsforandringer i de danske folkebiblioteker.
Nanna Kann-Christensen undersøger udvalgte organisationsudviklingsprojekter i de danske folkebiblioteker for at finde ud af, hvordan bibliotekerne udvikler organisationen, hvilke motiver og forestillinger aktørerne tillægger projekterne, samt hvilken rolle organisationsudviklingsprojekterne spiller for bibliotekernes legitimitet.
BTJ skriver i deres begrundelse for valget af Nanna Kann-Christensens forskningsprojekt:
"Nanna Kann-Christensens forskning har goda möjligheter att appliceras på det svenska och nordiska biblioteksväsendet och är helt i linje med Bengt Hjelmqvists ledord att utveckla, stärka och inspirera. Därför tilldelas hon stipendiet på 100 000 kronor."
BTJ mener, at de nordiske lande gensidigt kan inspirere og lære af hinanden, og vælger derfor at give stipendiet til den danske forsker.
Stipendiet uddeles hvert år til en eller flere personer, der gennem deres forskning støtter udviklingen af offentlige biblioteker.