Flere unge vil være bibliotekarer
31-07-2008
Der vil være lidt flere studerende på Biblioteksskolen til studiestart i år. En stigning som Biblioteksskolen er stolte af.
Den 5. juli var skæringsdato for optagelse på de videregående uddannelser. Resultatet viser, at antallet af studerende, der har søgt ind på Danmarks Biblioteksskole som 1. prioritet er på 180 i modsætning til sidste år, hvor den var på 173. De 180 fordeler sig med 136 på 1. prioritet til København og 44 på 1. prioritet til Aalborg.
"Det er et flot resultat i en tid med en meget hård konkurrence mellem de mange uddannelser, som tilbydes de unge! Det kan vi godt være stolte af" udtaler uddannelsesleder Trine Schreiber.