Carina Christensen er ny kulturminister
10-09-2008
Den tidligere transportminister fra de konservative, Carina Christensen, er blevet udnævnt til kulturminister. Det sker efter ministerrokaden i forbindelse med Lene Espersens tiltrædelse som ny konservativ formand.

Carina Christensen, født 1972, har været minister for familie- og forbrugeranliggender fra 2006 til 2007 og senest transportminister. Nu skal hun så overtage Brian Mikkelsens hverv som kulturminister. Hun har før været kulturordfører for de konservative, men vakte mest opsigt som familieminister i 2007, da hun udtalte, at alle familier burde få 3 børn.
Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, ser frem til samarbejdet med kulturministeren:
"Vi ønsker Carina Christensen tillykke med udnævnelsen, og ser frem til et godt og interessant samarbejde. Vi glæder os til at se, hvilke visioner hun har tænkt i forhold til folkebibliotekerne og den bebudede nationale strategi."
Carina Christensen er uddannet cand.negot. fra Syddansk Universitet, Odense, i 1998, og har været medlem af Folketinget siden 2001.