BF's sympatikonflikt på SOSU/VUC-området afblæses
30-04-2007
BF afblæser den varslede sympatiblokade (stillingsblokade) mod VUC- og SOSU-området. Der er opnået enighed mellem Finansministeriet og COII/LC om en løsning for de to undervisningsområder.
BF er gennem AC blevet orienteret om, at der er opnået enighed mellem Finansministeriet og COII/LC om en løsning for VUC- og SOSU-området med den konsekvens, at konflikten på området afblæses og arbejdet normaliseres med virkning fra mandag morgen.
På denne baggrund afblæser BF også den tidligere varslede sympatiblokade (stillingsblokade) på de to undervisningsområder, hvilket betyder at alle BF-medlemmer igen kan søge stillinger indenfor området.