DBC og InfoMedia etablerer en fælles e-bogs-portal, Ebog.dk
26-02-2007
Dansk BiblioteksCenter as og InfoMedia A/S har anmeldt etableringen af ebog.dk. Portalen vil i første omgang være rettet mod undervisningsmaterialer til studerende.
Dansk BiblioteksCenter as og InfoMedia A/S har anmeldt etableringen af ebog.dk. Ebog.dk's formål er at drive handel med e-bøger. Portalen vil i første omgang være rettet mod undervisningsmaterialer til studerende. En e-bog er et litterært værk i elektronisk format.
Ebog.dk er allerede etableret i regi af Dansk BiblioteksCenter. Med InfoMedias indtræden bliver ebog.dk et joint venture, som parterne kontrollerer i fællesskab. Stiftelsen af dette joint venture udgør en fusion, der ikke må gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt den.
Dansk BiblioteksCenter fremstiller bibliografiske data til alle danske biblioteker. InfoMedia udgør et samarbejde mellem JP/Politikens Hus A/S og Berlingske-koncernen og er Danmarks største online artikeldatabase. InfoMedia driver virksomhed med medieovervågning.