Biblioteker kan byde ind på nyt kulturinitiativ
22-06-2007
Regeringen har indgået et bredt forlig om udmøntningen af 90 mio. kr. til styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark.
Regeringen har indgået et bredt forlig om udmøntningen af 90 mio. kr. til styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark. Forliget er indgået med S, DF, RV og SF. Resultatet af forliget er to nye initiativer
De to nye initiativer er:
- Oprettelse af et center for kultur- og oplevelsesøkonomi, som skal styrke samspillet mellem erhvervslivet og kulturlivet. Centret skal bl.a. formidle viden til virksomhederne, kulturlivet og offentligheden samt iværksætte nye projekter.
- Udvikling af fire oplevelseszoner, som skal styrke vilkårene for vækst i udvalgte oplevelseserhverv. Oplevelseszonerne udvikles inden for oplevelseserhverv, hvor Danmark har særlige erhvervsmæssige potentialer og kreative kompetencer. Det kan fx vedrøre computerspil, mode, arkitektur/design og madkultur. Zonerne sendes i udbud i løbet af 2007-2010.
Oplevelseszonerne vil blive sendt i udbud, så konsortier bestående af f.eks. virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner kan byde ind. Biblioteker over hele landet kan derfor byde ind, når oplevelseszonerne sendes i udbud.
Læs faktaarket (PDF-fil) om den netop indgåede kultur- og oplevelsesøkonomiske aftale.