Om Bibliotekarforbundets fagpolitiske strategi
13-03-2007
Ved Hovedbestyrelsesmødet den 28. februar blev der sat politisk fokus på de megatrends, der kan ses i samfundet i dag. Videns- og oplevelsessamfundet ligger side om side og udfordrer, hvordan vi som profession skal forholde os til borgerne.
Ved Hovedbestyrelsesmødet den 28. februar blev den fagpolitiske strategi diskuteret. Der var bred enighed om, at der skal være politisk fokus på tre hovedemner:
- Det akademiske projekt
- Det hybride bibliotek
- Kulturen i kommunerne
De tre fagpolitiske emner, som BF vil sætte politisk fokus på, tager sit udgangspunkt i de megatrends, der kan ses i samfundet i dag. Videns- og oplevelsessamfundet ligger side om side og udfordrer, hvordan vi som profession skal forholde os til borgerne.
Vidensamfundet betyder bl.a. at der ikke er nogen faggrupper, virksomheder eller institutioner, der har patent på at kunne fremskaffe viden. Viden er blevet let tilgængeligt, og de fleste borgere kan nemt og uhindret skaffe sig viden, specielt fra Internettet, som de fleste husstande i Danmark efterhånden har adgang til. Derudover er strukturering af viden ikke mere forbeholdt fagpersonale. Vidensamfundet udfordrer med andre ord vores professions traditionelle kernearbejdsområder, og vi må tage stilling til, hvordan vi skal forholde os til den udfordring.
Oplevelsessamfundet er et samfund, der er baseret på, at borgerne ønsker oplevelser. De vil overraskes og udfordres på deres nysgerrighed. Det gælder selv ting, borgerne gør til hverdag: når de handler ind vil de opleve, når de går på jobbet vil de opleve og når de går på biblioteket vil de også opleve og overraskes. Oplevelser kan også handle om fordybelse, wellness og anti-stress.
De tre fagpolitiske områder, som Hovedbestyrelsen vil arbejde med i den kommende periode, er:
Det akademiske projekt:
Vores profession har været under forandring i et godt stykke tid. Vi er gået fra at være en decideret professionsuddannelse til en akademisk uddannelse, og vores arbejdsvilkår har også ændret sig i takt med dette. Det akademiske arbejdsmarked er rummeligt og fordrer at vi hele tiden tilegner os mere viden - også viden, der normalt ikke forbindes med de kompetencer vi besidder. Vores kompetencer skal hele tiden udvides, og vi bliver stillet overfor krav om faglig viden på andre områder end vores uddannelse har givet os. Vi er i konstant dialog med andre professioner på vores arbejdsplads og arbejder tæt sammen om projekter. Vi bliver med andre ord nødsaget til at tilegne os noget af den viden, som andre professioner sidder inde med. Vi bliver derfor nødt til at sætte fokus på, hvor den akademiske udvikling er på vej hen generelt i samfundet.
Det hybride bibliotek:
Som udgangspunkt dækker begrebet over et folke- eller forskningsbibliotek, hvor den teknologiske del er integreret i det fysiske bibliotek. Tanken bag det hybride bibliotek, er at de digitale ydelser skal formidles på lige fod med de fysiske, både i og uden for åbningstiden. Det hybride bibliotek giver vores profession nye udfordringer. Det er en ny måde at tænke formidling på: at gøre aktiv brug af de tilstedeværende teknologier, for at synliggøre sammenhængen mellem det digitale og fysiske bibliotek. Bibliotek 2.0 - bibliotekaren 2.0 er også en del af det hybride bibliotek, og fokuserer på, hvordan biblioteket i praksis kan bruge de nye teknologiske værktøjer.
Kulturen i kommunerne:
Kulturel byudvikling og -planlægning ses i stigende grad i de større byer i Danmark. Kulturel byplanlægning er en form for sammensmeltning mellem byplanlægning og kultur, og flere steder har man kommunalt valgt at slå de to forvaltninger sammen. I praksis betyder da, at når arkitekter og landskabsarkitekter planlægger en bydel, så vil der blive taget hensyn til, hvordan det kulturelle liv i byen eller området spiller sammen med det arkitektoniske. Kulturen i kommunerne handler også om nye tendenser i befolkningens behov for kulturelle oplevelser. Oplevelsesøkonomi og turisme bliver af kommunalpolitikere nævnt som de to vigtigste indtægtskilder for kommunerne. Det er også en vigtig faktor, der kan hjælpe med at tiltrække og fastholde borgere i en kommune. Oplevelsesøkonomiske tiltag er i høj grad baseret på at overraske brugerne/de besøgende og kræver derfor konstant nytænkning og nyudvikling. Både kulturel by- udvikling og oplevelsesøkomiske satsninger kan indbefatte bibliotekerne.
