Biblioteksbetjening af dansksprogede borgere i "Second Life"
06-02-2007
I "Second Life", den tredimensionelle computerverden, hvor man går rundt med sit digitale alter ego i form af sin egen personlige, virtuelle aktør, kan du nu omsider betræde et rigtigt dansk bibliotek.
Den tredimensionelle computerverden, det internetbaseret samfund, "Second Life" hvor man bevæger sig rundt med sit digitale alter ego i form af ens egen personlige, virtuelle figur, har gennemgået en eksplosiv befolkningsvækst. Indbyggertallet har nu passeret 3 millioner.
I Second Life finder du forretninger, restauranter, universiteter, udstillinger, biblioteker. Harvard University tilbyder "rigtig" college-undervisning.
Reuters Second Life News Center udbyder Second Life nyheder. Topnyhed nr. to i skrivende stund er, at Sverige om et par uger åbner en ambassade i Second Life.
De danske borgere i dette samfund har indtil nu været henvist til at opsøge andre- fortrinsvis engelsksprogede informations- og kulturudbydere.
Roskilde Bibliotekerne har nu, som (vistnok) det første bibliotek i Danmark, åbnet en filial i Second Life.
I "Roskilde Library Hangout" kan du møde RoskildeBob Larsen, RoskildeBob Wunderle og RoskildeBibbi Sternberg, som alle holder til på biblioteket. Du har mulighed for at chatte med dem, hænge ud ved huset - eller hvad med bare benytte dig af tilbudet om at snuppe dig en gratis is? Her er masser af muligheder og inspiration, for i Second Life er alting muligt.
Også andre er gået i gang med overvejelser. Senest er Århus Kommunes Biblioteker sammen med bibliotekerne i København, Randers, Viborg, Køge og Gladsaxe gået sammen om at oprette et fælles nationalt og virtuelt bibliotek i Second Life.
De vil simpelthen købe sig en Second Life ø, betale i den lokale valuta, "Linden" (L$) (Kurs 0,37 i forhold til US$), og der etablere et bibliotek.
De skulle efter sigende være parat til at så dørene op omkring 1. april, hvor de så vil tilbyde borgerne i Second Life adgang til samtlige deres digitale ydelser: Elektroniske bøger, artikler, studiemateriale, film, videoer og musik.
Prøv selv: download Second Life her.