Ny overenskomst for lektører ved DBC
30-08-2006
Lektører ved DBC har hidtil været ansat på individuelle vilkår. Men i slutningen af 2005 blev der opnået enighed mellem BF og DBC om indgåelse af en "Overenskomst om vederlæggelse af lektørudtalelser".
Lektører ved Dansk BiblioteksCenter as (DBC) har hidtil været ansat på individuelle vilkår på DBC. Men i slutningen af 2005 blev der opnået enighed mellem BF og DBC om indgåelse af en "Overenskomst om vederlæggelse af lektørudtalelser". Overenskomsten er nu skrevet - og underskrevet - og har virkning tilbage fra 1. oktober 2005.
Overenskomsten indebærer en regulering af lektørvederlaget på 3 % pr. 1. januar 2006 (der vil således skulle ske en efterregulering af lektørvederlaget) og på 2,5 % pr. 1. april 2007. Derudover fremgår det nu også klart af overenskomsten, at lektører optjener feriepenge.
Overenskomsten kan rekvireres i BF.