Døssingprisen 2006 til Børnekulturens forkæmper
28-10-2006
Primus-motor i Kulturministeriets "Læselyst-Kampagne", Bente Buchhave, modtog Døssingprisen 2006 på Bibliotekarforbundets generalforsamling i Odense.
Primus-motor i Kulturministeriets "Læselyst-Kampagne", Bente Buchhave, Thisted, har i mange år kæmpet for børns ret til kultur på lige fod med voksne.
Hendes indsats er nu honoreret med Bibliotekarforbundets hæderspris, Døssingprisen, der blev tildelt Bente Buchhave lørdag aften på Bibliotekarforbundets Generalforsamling i Odense. Prisen er på kr. 25.000.
Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost sagde bl.a. i sin motivering for tildeling af prisen til Bente Buchhave, at hun igennem mange år har kæmpet for den enkeltes frie og lige adgang til information, viden og oplevelser. Hun har således fået sat børnekulturen på dagsordenen - vel og mærke ud fra børnenes egne præmisser.
Bente Buchhave får prisen på baggrund af, at hun er, og har været, en forkæmper for bibliotekssagen, børnekulturen og alles ret til læring og indsigt.
Læs talen, som BF's formand, Pernille Drost holdt, da prisen blev overrakt
Læs mere om prismodtageren på www.bentebuchhave.dk