NyhederNyhedsbreveDebatforaKalenderBF i pressenPresserum
EmneoversigtOverenskomstforhandlinger 2013MedlemsNetværket
AkademikerkampagnenJobsøgningFind jobbetKarriererådgivningKarriereudvikling for konsulenter i statenFeedback på ansøgning og CVLedighedEfteruddannelse og kompetenceudviklingBibliotekarforbundets tilbud til biblioteksledere
Månedens MedlemTemaerArrangementerBF og fagetLinks til biblioteker og organisationerFaggrupperneInteressegrupperneAnsættelsesgrupperne
Tillidsrepræsentantens opgaverInformationer til TRVærktøjer til TRNyhedsbrev til TRTR-debatRefusionsblanketter til TR-arrangementerFind din tillidsrepræsentantTR's medlemsfortegnelse
Fra bog til jobDimittendMedlemsfordeleStudenterobservatørAAK og studerendeOm Studenterforum
Er du privat arbejdsgiver?Er du offentlig arbejdsgiver?Hvor er bibliotekarerne uddannet?Tre gode eksemplerAnnoncér efter bibliotekarerBF's VikariatMail
Hvad er Bibliotekarforbundet?Bibliotekarforbundets VisionMedlemsfordele i BibliotekarforbundetHvad koster det at være medlem?Hvad mener Bibliotekarforbundet?OrganisationBibliotekarforbundets hovedbestyrelse 2011-2012MedarbejdereMedlemsklagenævnPrincip- og arbejdsprogram 2011-2012Beretning 2009-2010Generalforsamling 2010VedtægterDatapolitikPerspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasinDøssingprisenMedlemsundersøgelseArkiv

Udskyd ikke planerne om nyt Multimediehus i Århus

11-09-2006
Hvis planerne om at bygge Multimediehuset bliver udskudt, vil det være et tilbageslag for kulturlivet og biblioteksområdet i Århus. Sådan skriver formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, i et debatindlæg i Århus Stifts-tidende den 09.09.2006

Århus kommune har altid været fremsynet og visionær på biblioteksområdet. Det ses tydeligt i bibliotekspolitikken for 2006-2009, der blev vedtaget af Århus Byråd den 22. juni 2005. Her omtales det fremtidige Multimediehus, der skal fungere som afløser for det nuværende hovedbibliotek. Det nuværende hovedbibliotek er et af landets travleste, men er blevet for småt. Derfor er der brug for et nyt Multimediehus.

Desværre tales der i øjeblikket om, at udskyde planerne om Multimediehuset som en direkte konsekvens af de foreslåede besparelser. Århus kommune skal spare 410 millioner kroner om året de næste tre år, og da f.eks. folkeskolen ikke ser ud til at skulle spare i første omgang, må pengene nødvendigvis komme andre steder fra. Hvis det betyder at Multimediehuset ikke bliver bygget, vil det være et tilbageslag for kulturlivet og biblioteksområdet i Århus.

I dagens vidensamfund er det utrolig vigtigt, at hele befolkningen har et godt og tidssvarende bibliotekstilbud. Det vil det nye Multimediehus i Århus kunne matche. Multimediehuset skal rumme attraktive tilbud til børn, unge og voksne. Både læring, kultur og fritid kommer til at stå i højsædet. Specielt for børn i den skolesøgende alder er det vigtigt med et sted, hvor informationer og læring er samlet ét sted med kompetent personale til at betjene dem.

Det bliver et hus, der kan rumme de nye IT-muligheder og dermed give Århus Kommunes borgere mulighed for at følge med og lære den nye informationsteknologi at kende. Århus Kommunes Biblioteker er kendt for at være på forkant med de nye teknologier og formidlingsformer og sådan skulle det gerne fortsætte.

Århus ønsker at være en driftig og innovativ kultur- og idrætsby. Hvis Århus Kommune fortsat skal kunne bryste sig af et godt og alsidigt kulturliv, et internationalt læringsmiljø og et attraktivt sted for børnefamilier, så må man ikke udskyde planerne om Multimediehuset.

Pernille Drost. Debatindlæg i Århus Stiftstidende den 9. september 2006

Bookmark and Share

Hurtige genveje