Politiken: Forslag om øget overvågning krænker privatlivet
23-06-2011
I en artikel om et nyt forslag til øget registrering af brugere af trådløst netværk på fx bibliotekerne udtaler Pernille Drost: "Vi er blevet demokratisk dovne og kan slet ikke forestille os, at den slags data kan misbruges. Men det kan de jo." Pernille Drost mener, at indgrebet er virkningsløst og unødvendigt.
Læs Bo Maltesens artikel bragt i Dagbladet Politiken 23.6.2011 her:
Forslag: Al brug af internet skal registreres
Ministerium vil forhindre, at man kan gå på nettet fra blandt andet netcafeer og biblioteker uden at blive registreret.
Alle, der bruger åbne internetforbindelser, skal fremover anvende en personlig kode eller på anden måde registreres, så politiet bagefter har mulighed for at finde ud af, hvem brugerne kommunikerede med, eller hvilke hjemmesider de besøgte. Det skal vre slut med at gå på et trådløst net på en café eller et bibliotek uden at give sig til kende.
Det er konsekvensen af en anbefaling, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet er på vej med. Baggrunden er et politisk ønske om at styrke PET's og det almindelige politis muligheder for at forebygge og efterforske blandt andet terror.
Arbejdsgruppen skriver i et notat, at en registrering af brugere af åbne net kan lade sig gøre, uden at det vil medføre "en reel begrænsning i den almindelige adgang til internettet for borgere og virksomheder". Men det er formand for fagforeningen for ansatte i it-branchen Niels Bertelsen, Prosa, ikke enig i: "Forslaget vil aflive alle åbne netværk, gøre brugen af nettet besværlig og øge risikoen for misbrug af persondata, uden at der er nogen sikkerhed for, at det hjælper politiet. De, der vil omgå systemet, skal nok finde ud af at gøre det". Chefjurist Jacob Mchangama fra den borgerlige tænketank Cepos mener, at forslagene er "indgreb i informationsfriheden og manglende respekt for privatlivet", uden at behovet er dokumenteret: "Det bliver en digital spærre på den fri brug af internettet", siger han.
100.000 data per dansker
Som led i indsatsen mod terror har private udbydere af internettjenester - de store teleselskaber, men for eksempel også hoteller - siden 2007 efter den såkaldte logningsbekendtgørelse haft pligt til at gemme oplysninger om kundernes brug af internettet i et år. Der er tale om enorme mngder data, op mod 100.000 per dansker om året, som for eksempel PET kan få en dommerkendelse til at dykke ned i som led i opklaring af terror.
En person, der ville undg at havne i registeret, kan dog blot kommunikere anonymt fra den nærmeste internetcafé, fra et offentligt tilgængeligt hotspot eller henne fra biblioteket, hvor der er trdløst internet og ingen adgangskrav. Derfor blev arbejdsgruppen sat til at komme med forslag til brugerregistrering for den slags internetforbindelser.
Og nu er anbefalingen klar: Virksomheder, uanset om de er offentlige eller private, uanset om de er store eller små, kan undgå kravet om at identificere netbrugere og logge deres trafik, hvis de har styr på, hvem der bruger netforbindelserne.
Men hvis en virksomheds net kan bruges af "en ikke på forhånd afgrænset kreds", så udløser det efter arbejdsgruppens anbefalinger et krav om registrering af brugerne, logning af deres data og opbevaring af disse data i et år. Det kan være en netcafé, en lufthavn, et bibliotek, en uddannelsesinstitution eller et sygehus.
Hvordan registreringen skal ske, er der ikke taget stilling til i anbefalingerne. Der nævnes forskellige muligheder, f. eks. brug af cpr-numre, elektroniske signaturer eller sms-løsninger, men kravet er, skriver arbejdsgruppen, at en netbruger "ikke får adgang til internettet, får oplysningerne om den pågældendes identitet er registreret og verificeret" hos virksomheden.
Hvis forslagene fra arbejdsgruppen bliver gennemført, vil det blandt andet omfatte bibliotekerne, der i dag stiller trådløst netværk til rådighed for brugerne.
"Og det benytter mange sig af, f. eks. studerende. Jeg kan frygte, at et krav om registrering kan skræmme folk væk, dels fordi det bliver besvrligt pludselig at skulle bruge log-in, dels fordi man måske bliver urolig over bestemte søgninger, som vil kunne misforstås", siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost . Hun mener dog, at den største fare er, hvis folk blot lader sig registrere: "Vi er blevet demokratisk dovne og kan slet ikke forestille os, at den slags data kan misbruges. Men det kan de jo. Det er et unødvendigt og virkningsløst indgreb i privatlivets fred, for dem, der vil snyde sig udenom, de skal nok finde en vej. Terrorister vil altid vre foran". Ogs Prosa-formanden peger på risikoen for, at den store mængde data bliver misbrugt, fordi de skal gemmes hos mange forskellige internetudbydere, som "slet ikke er vant til den slags". "Der bliver et opbevaringsproblem, og i det hele taget er det spørgsmålet, om alle de her bestemmelser giver resultater i PET's indsats mod terror. Vi ved det ikke", siger Niels Bertelsen.
Jacob Mchangama konstaterer, at PET ikke har efterlyst flere regler: "PET har, så vidt man kan se, succes med det, de gør. Så det er uforståeligt, at man nu vil gøre brugen af internet meget besværligt og øge risikoen for misbrug af personlige oplysninger".
I antologien Frihedsrettigheder tur/retur fra 2010 har Pernille Drost tidligere forholdt sig til dataindsamling, terrorbekæmpelse og privatlivets fred. Læs mere om bogen på www.tiderneskifter.dk
