BF i pressen 2011

- Kulturministerens viden om, hvordan virkeligheden og arbejdsgangen ser ud på landets folkebiblioteker er tydeligvis ikke helt opdateret, siger hun.

Læs mere på www.danskekommuner.dk

En latter ruller gennem røret: »Kan du høre mig grine Det er i sympati med jeres hovedbestyrelse. Keep up the good work, siger jeg bare, for hold fast, hvor bliver det svært.

Der er mange følelser på spil.« Dengang satte Bibliotekarforbundet et kæmpe arbejde i gang med analyser og eksterne konsulenter, der skulle fastslå forbundets identitet og finde et passende navn, fortæller Pernille Drost.

Men forslaget blev til sidst stemt ned.

Formanden mener godt, hun ved hvorfor: »Bibliotekarerne har en meget stærk identitet, som de får ind, lige fra de starter på uddannelsen. De var og ville kaldes bibliotekarer. Jeg begik den fejl, at jeg syntes, det var i overkanten at rejse rundt på ølkassen for at ændre et navn. Det burde jeg have gjort,« funderer hun.

Én sejr hentede den progressive formand dog i processen. I dag hedder Bibliotekarforbundets magasin Perspektiv i stedet for Bibliotekspressen.

Læs hele artiklen på Jounalistens hjemmeside

"Det bliver at få kommunerne til at bruge deres biblioteker ordentligt. Biblioteket er den kulturinstitution, der bliver brugt mest i Danmark, men gennem længere tid er der blevet flyttet så mange kommunale kroner væk fra bibliotekerne, at der ikke længere er plads til udvikling. For mange kommunal-politikere vil hellere bruge penge på sportshaller end biblioteker. På den måde glemmer man hurtigt, hvad de betyder for læring og integration. Vi ved, hvordan bibliotekerne kan styrke læselysten for folkeskoleelever, når de selv kan vælge deres bøger. Og indvandrerne bruger bibliotekerne dobbelt så meget som etniske danskere, så det er også en ekstrem god integrationsinstitution. Men mens Carina Christensen engagerede sig i området med sin plan Kultur til alle, er den nuværende kulturminister næsten helt fraværende på området. Og sommetider kan man tænke, at vi var bedre tjent med at ligge under Videnskabsministeriet. For de tager læring seriøst."

Læs hele artiklen her

P1 Morgen 21.juli 2011:

Bøger i elektronisk format - de såkaldte e-bøger - vil i den nærmeste fremtid blive det nemt transportable alternativ til den traditionelle papirbog. Og herhjemme arbejder både forlag og biblioteker på at give os adgang til flere e-bøger, end dem man allerede kan købe og låne nu.

Medvirkende: Pernille Drost, formand, Bibliotekarforbundet og Tine Weppler, adm. direktør, Gyldendals Netbutik

Hør indslaget her.

P1 Morgen 9.juli 2011:

E-bøger bliver fremtidens hit på de danske biblioteker, men spørgsmålet om rettigheder er uafklaret, og det sætter bibliotekerne i en klemme.
Medvirkende: Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet

Hør indslaget her.

Berlingske Tidende 9.juli 2011:

Digitalt. Vi er på vej ind i en digital verden, hvor de fysiske bøger er ved at blive udkonkurreret af e-bøger. Folkebibliotekerne ser det som den helt store chance for at komme til at spille en central rolle i danskernes bevidsthed.
Af Bent Blüdnikow

Folkebibliotekerne er på rejse ind i fremtidens digitale verden. Der er allerede et væld af tilbud til lånerne, men de færreste er klar over, hvad der tilbydes ganske gratis. På bibliotekerne kan man nu låne e-bøger, musik, specielle digitale børne-tilbud, film, udenlandske og danske magasiner og aviser og meget andet.

Men vi har kun set begyndelsen.

Håbet er nemlig, at denne eksplosion af tilbud vil få vidtrækkende konsekvenser.

Ikke bare for danskernes forbrug af medier, men også for den rolle, bibliotekerne spiller i det danske samfund. I fremtiden vil biblioteket - ud over fysiske materialer som bøger og blade - kunne tilbyde digitale medier: film, spil, musik, digitaliserede versioner af aviser og litteratur. Det hele skal kunne bestilles ved ganske få klik hjemme fra den bærbare i sofaen. Desuden vil danskerne få adgang til nye oplevelser som en digitaliseret kulturarv og muligheden for at deltage i forskellige netværk med andre brugere via sociale medier.

DER ER MANGE interesser og penge involveret i den digitale udvikling. Både forlag, forfattere, kommuner, biblioteker, musikere filmbranchen og mange andre ønsker at sætte deres fingeraftryk på udviklingen.

Lige nu foregår der forhandlinger i en projektgruppe mellem udvalgte biblioteker og forlag om at udvikle en distributions-og forretningsmodel for e-bøger til folkebiblioteker.

Ifølge Pernille Drost, Bibliotekarforbundets formand, vil ikke mindst e-bogen blive det store trækplaster og den økonomiske drivkraft i digitaliseringen af de danske folkebiblioteker.

Men hun er ikke sikker på, at overgangen til den digitale verden vil blive smertefri, for hun er bange for, at bibliotekerne springer fra, hvis de nye aftaler bliver dyre eller besværlige. Dermed risikerer man, at folkebibliotekerne ikke kommer stærkt fra start, siger hun, og tilføjer: "Lige nu har bibliotekerne, Styrelsen for Bibliotek og Medier og de øvrige interessenter en unik mulighed for at komme godt fra start påde digitale platforme. En stærk, bredt funderet aftale kan styrke udbuddet af og adgangen til dansksproget litteratur, og den mulighed skal de gribe. Risikoen ved at lade være er simpelthen for høj." Også Jens Thorhauge, direktøren for Styrelsen for Bibliotek og Medier, peger på, at de gammeldags bøger er på vej ud, og at bibliotekerne bliver nødt til at tilpasse sig den nye barske digitale virkelighed.

"Digitalisering er klart et af de vigtigste områder for udviklingen af bibliotekerne i de kommende år og gennemsyrer da også alle vore indsatsområder. Digitaliseringen og e-ressourcerne spiller en større og større rolle i bibliotekernes formidling. Man kunne måske fristes til at tro, at folk kunne klare sig med Google, men den går ikke. Google giver hundreder, nogle gange tusinder af hits, og langt de fleste mennesker kommer ikke gennem mere end de første par stykker, når de søger efter viden og information på nettet. Der er derfor endnu mere brug for bibliotekernes professionelle bistand end nogensinde i forhold til at søge og til at sikre kvalificeret vidensadgang og brug af viden", siger Jens Thorhauge. 

Debatindlæg i Dagbladet Politiken tirsdag d. 28. juni af Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost og formand for DONA, Danish Online News Association Jon Lund. Læs indlægget på www.pol.dk

23.6. og 24.6. kunne man i Politiken læse om et forslag til stramning af den nu gældende logningsbekendtgørelse. En arbejdsgruppe under Justitsministeriet har, kunne man læse, formuleret et ønske om yderligere at stramme overvågningen af internettet.

Forslagene indebærer, at du og jeg skal kunne identificeres med eksempelvis cpr-nummer eller personligt bruger-id, hvis man logger på et åbent netværk i f. eks. lufthavnen, på biblioteket eller netcafeen.

Disse oplysninger skal kunne gemmes i et år, hvis nu PET skulle få brug for dem. Manøvren hedder logning , og i den analoge verden svarer det til, at postbuddet registrerer vores post, tager en kopi og opbevarer den til senere granskning.

Eller at man skal føre logbog over sine samtaler, hvem man mødes med til kaffe eller taler med i Brugsen.

I NOTATET beskæftiger arbejdsgruppen sig dog ikke i nævneværdig grad med, hvordan man vil sikre håndteringen af disse data og dermed beskytte befolkningen mod misbrug. Notatet åbner dermed op for den totale og uregulerede overvågning af danskernes internetbrug, hvilket både overskrider privatlivets fred og samtidig vil blive en teknisk stopklods af dimensioner.

Præmissen for notatet er samtidig, at internettet per se udgør en fare, og at den globale kommunikation er noget, der skal tøjles.

Vi vil gerne slå til lyd for det modsatte synspunkt: at internettet de sidste 20 år har fremelsket kreativitet, innovation og demokratisk deltagelse. Senest som bærer af de frø, der har spredt det arabiske forår. Internettet giver individet frihed til at kommunikere og masserne mulighed for at samles om en sag.

På afstand hylder vi folkenes ret til at udtrykke sig åbent og frit, men hvis man følger notatet fra Justitsministeriets arbejdsgruppe, er digital frihed ikke en rettighed, vi bør have her i landet. Vi anerkender, at nettet også giver friere spil for de destruktive kræfter, men appellerer til, at vi sætter individets frihed og den åbne kommunikation over frygten og overvågningen.

SÆT I STEDET de konstruktive kræfter på nettet ind i jagten på de destruktive. Brug internettets umådelige styrke til at samle de gode kræfter mod de onde. Vi bør lære af den historiske lektie, at overvågning og kontrol ikke skaber tryghed og frihed, og ikke rulle den digitale frihedsrevolution tilbage.

I en artikel om et nyt forslag til øget registrering af brugere af trådløst netværk på fx bibliotekerne udtaler Pernille Drost: "Vi er blevet demokratisk dovne og kan slet ikke forestille os, at den slags data kan misbruges. Men det kan de jo." Pernille Drost mener, at indgrebet er virkningsløst og unødvendigt.

Læs Bo Maltesens artikel bragt i Dagbladet Politiken 23.6.2011 her:

Forslag: Al brug af internet skal registreres

Ministerium vil forhindre, at man kan gå på nettet fra blandt andet netcafeer og biblioteker uden at blive registreret.

Alle, der bruger åbne internetforbindelser, skal fremover anvende en personlig kode eller på anden måde registreres, så politiet bagefter har mulighed for at finde ud af, hvem brugerne kommunikerede med, eller hvilke hjemmesider de besøgte. Det skal vre slut med at gå på et trådløst net på en café eller et bibliotek uden at give sig til kende.

Det er konsekvensen af en anbefaling, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet er på vej med. Baggrunden er et politisk ønske om at styrke PET's og det almindelige politis muligheder for at forebygge og efterforske blandt andet terror.

Arbejdsgruppen skriver i et notat, at en registrering af brugere af åbne net kan lade sig gøre, uden at det vil medføre "en reel begrænsning i den almindelige adgang til internettet for borgere og virksomheder". Men det er formand for fagforeningen for ansatte i it-branchen Niels Bertelsen, Prosa, ikke enig i: "Forslaget vil aflive alle åbne netværk, gøre brugen af nettet besværlig og øge risikoen for misbrug af persondata, uden at der er nogen sikkerhed for, at det hjælper politiet. De, der vil omgå systemet, skal nok finde ud af at gøre det". Chefjurist Jacob Mchangama fra den borgerlige tænketank Cepos mener, at forslagene er "indgreb i informationsfriheden og manglende respekt for privatlivet", uden at behovet er dokumenteret: "Det bliver en digital spærre på den fri brug af internettet", siger han.

100.000 data per dansker

Som led i indsatsen mod terror har private udbydere af internettjenester - de store teleselskaber, men for eksempel også hoteller - siden 2007 efter den såkaldte logningsbekendtgørelse haft pligt til at gemme oplysninger om kundernes brug af internettet i et år. Der er tale om enorme mngder data, op mod 100.000 per dansker om året, som for eksempel PET kan få en dommerkendelse til at dykke ned i som led i opklaring af terror.

En person, der ville undg at havne i registeret, kan dog blot kommunikere anonymt fra den nærmeste internetcafé, fra et offentligt tilgængeligt hotspot eller henne fra biblioteket, hvor der er trdløst internet og ingen adgangskrav. Derfor blev arbejdsgruppen sat til at komme med forslag til brugerregistrering for den slags internetforbindelser.

Og nu er anbefalingen klar: Virksomheder, uanset om de er offentlige eller private, uanset om de er store eller små, kan undgå kravet om at identificere netbrugere og logge deres trafik, hvis de har styr på, hvem der bruger netforbindelserne.

Men hvis en virksomheds net kan bruges af "en ikke på forhånd afgrænset kreds", så udløser det efter arbejdsgruppens anbefalinger et krav om registrering af brugerne, logning af deres data og opbevaring af disse data i et år. Det kan være en netcafé, en lufthavn, et bibliotek, en uddannelsesinstitution eller et sygehus.

Hvordan registreringen skal ske, er der ikke taget stilling til i anbefalingerne. Der nævnes forskellige muligheder, f. eks. brug af cpr-numre, elektroniske signaturer eller sms-løsninger, men kravet er, skriver arbejdsgruppen, at en netbruger "ikke får adgang til internettet, får oplysningerne om den pågældendes identitet er registreret og verificeret" hos virksomheden.

Hvis forslagene fra arbejdsgruppen bliver gennemført, vil det blandt andet omfatte bibliotekerne, der i dag stiller trådløst netværk til rådighed for brugerne.

"Og det benytter mange sig af, f. eks. studerende. Jeg kan frygte, at et krav om registrering kan skræmme folk væk, dels fordi det bliver besvrligt pludselig at skulle bruge log-in, dels fordi man måske bliver urolig over bestemte søgninger, som vil kunne misforstås", siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost . Hun mener dog, at den største fare er, hvis folk blot lader sig registrere: "Vi er blevet demokratisk dovne og kan slet ikke forestille os, at den slags data kan misbruges. Men det kan de jo. Det er et unødvendigt og virkningsløst indgreb i privatlivets fred, for dem, der vil snyde sig udenom, de skal nok finde en vej. Terrorister vil altid vre foran". Ogs Prosa-formanden peger på risikoen for, at den store mængde data bliver misbrugt, fordi de skal gemmes hos mange forskellige internetudbydere, som "slet ikke er vant til den slags". "Der bliver et opbevaringsproblem, og i det hele taget er det spørgsmålet, om alle de her bestemmelser giver resultater i PET's indsats mod terror. Vi ved det ikke", siger Niels Bertelsen.

Jacob Mchangama konstaterer, at PET ikke har efterlyst flere regler: "PET har, så vidt man kan se, succes med det, de gør. Så det er uforståeligt, at man nu vil gøre brugen af internet meget besværligt og øge risikoen for misbrug af personlige oplysninger".

I antologien Frihedsrettigheder tur/retur fra 2010 har Pernille Drost tidligere forholdt sig til dataindsamling, terrorbekæmpelse og privatlivets fred. Læs mere om bogen på www.tiderneskifter.dk

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost mener, at forhandlingerne mellem forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof på den ene side og bibliotekerne om priserne på digitale materialer er for indspist. Hun siger i nedstående artikel fra Bogmarkedet 16.5.2011, at risikoen for en monopolproblematik er nærværende og at kulturministeren bør på banen:

Bibliotekarforbundet skruer bissen på i kampen mellem forlagene og bibliotekerne om priserne på digitale udlån.

Forbundet mener, der er en risiko for, at Gyldendal og Lindhardt og Ringhof vil presse bibliotekerne i forbindelse med en kommende aftale om priserne på udlån af e-bøger.

"Vi nærmer os en monopolproblematik. De to største forlag, som der forhandles med, ejer Publizon, og der er en reel risiko for, at forlagene vil kræve, at bibliotekerne skal benytte sig af Publizon. Hvis ikke bibliotekerne accepterer forlagenes vilkår, kan forlagene true med at nægte bibliotekerne adgang til bøgerne,"siger Pernille Drost , formand i Bibliotekarforbundet.

Hun mener, at forhandlingssituationen er for indspist, og derfor råder hun Kulturministeriet til at gå ind i sagen.

"Kulturministeriet må på banen. Ministeriet er ansvarlig for biblioteksloven og udviklingen i folkebibliotekerne.

Men vi risikerer, at en ny aftale bliver præget af en monopolsituation. Vi bliver nødt til at finde en forretningsmodel, hvor forlagene får penge for udlånene, men som ikke ødelægger bibliotekernes økonomi,"siger hun.

Cliff Hansen, der er direktør for forretningsudvikling i Lindhardt og Ringhof og med i forhandlingerne på vegne af forlagene, synes, kritikken er ubegrundet.

"Forlagene er selvfølgelig med i forhandlingerne, fordi vi har rettighederne over bøgerne. For øvrigt synes jeg, det er ret voldsomt, at vi allerede får skudt i skoene, at vi presser bibliotekerne, når forhandlingerne om priserne slet ikke er gået i gang endnu,"siger han.

Kritikken kommer efter, at KL's nyhedsbrev, Momentum, i april offentliggjorde udregninger, der viste, at enhedsprisen for digitale udlån er dobbelt så dyre som fysiske udlån.

Det forventes, at parterne vil finde frem til en aftale i løbet af efteråret.

BogMarkedet vil kigge nærmere på, hvordan en kommende aftale kan skrues sammen, samt tale med Kulturministeriet og politikere om hvorvidt en politisk indgriben er nødvendig.

En gennemgang af priserne på udlån af fysiske og digitale bøger viser, at digitaliseringen af bøger kan blive en stor belastning for bibliotekernes økonomi. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost udtrykker i denne artikel i Dagbladet Politiken 12.4.2011 bekymring for, hvilken betalingsmodel den igangværende forhandlingsproces mellem forlag og biblioteksbranche ender med.

Selv om det er langt billigere at producere bøger digitalt, kan de blive en økonomisk pine for bibliotekerne. Betalingen for udlån af digitale bøger og lydbøger er dobbelt så høj som for fysiske bøger.

Digitaliseringen af bøger skulle gøre det billigere og lettere at få fat i den bog, man gerne vil læse. Også på biblioteket. Men hvis udgifterne til udlån af digitale bøger og digitale lydbøger fortsætter på det nuværende niveau, truer det med at ødelægge bibliotekernes økonomi.

Det viser en gennemgang af priserne på digitale og fysiske bøger, som nyhedsbrevet Momentum fra Kommunernes Landsforening har lavet.

Ifølge opgørelsen koster det i materialeudgifter i gennemsnit 16,70 kroner, hver gang biblioteket udlåner en ebog, mens det kun koster 7 kroner, hver gang biblioteket udlåner en fysisk bog.

Og det koster 26,50 kroner, hver gang en borger låner en netlydbog, mod 13,15 kroner, hvis låneren går på biblioteket og låner lydbogen på en cd, viser gennemgangen.

Problemet har hidtil været til at overse, fordi bibliotekernes udlån af e-bøger kun udgør en lille promille af det samlede udlån.

Men alle forventer, at det digitale bogmarked for alvor får fat i Danmark de kommende år. Ikke mindst på grund af de mange tablets og e-readers som iPad, der kommer på markedet.

"Omfanget vil helt klart vokse. Og vi får et alvorligt problem på vores biblioteker, hvis der ikke sker noget. Vi er nødt til at have nogle nye aftaler, ellers bliver det meget dyrt at låne digitale bøger ud", siger Jane Findahl ( SF), der er formand for børne-og kulturudvalget i KL.

Hun mener, at udlånsprisen skal ned på samme niveau som for trykte bøger.

Også Danmarks Biblioteksforening mener, at prisen på fysisk og digitalt udlån skal ligge på samme niveau: "Politikerne har haft en vision om fri og lige adgang til alle typer af information og medier. Det er tanken bag bibliotekerne og bibliotekspenge til forfatterne. Aftalen er, at når biblioteket køber en bog, kan man låne den ud, så meget man vil. Men når det gælder e-bøger, skal man betale forlagene, hver gang den bliver udlånt", siger direktør Michael Steen-Hansen.

Han forudser, at der vil komme begrænsninger på, hvor meget borgerne må låne, hvis prisniveauet fortsætter som i dag: "Det er ikke, fordi bibliotekerne ikke vil betale, vi skal bare finde en model, der fungerer", siger direktøren.

Forlag: Vi er åbne

Forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof undrer sig over udmeldingen. Ligesom de synes, det er svært at forholde sig til Momentums beregninger af udlånsprisen på digitale og fysiske bøger uden at kende grundlaget for dem.

"Den udlånsmodel til e-bøger, der findes i dag, er under afvikling. Vi er gået ind i forhandlinger med bibliotekerne om at finde en model, der passer til den digitale udvikling. Vores bekymring er selvfølgelig, at vores produkter bliver foræret gratis væk. Men vi vil gerne have et samarbejde", siger indholdsarkitekt hos Gyldendal Marie Bilde Rasmussen.

Cliff Hansen, direktør for forretningsudvikling hos Lindhardt og Ringhof, siger, at de nye titler slet ikke er tilgængelige for bibliotekerne som e-bøger i dag, fordi der ikke er en aftale på plads. Men at det netop er det, parterne har sat sig sammen for at finde ud af.

"Vi ender nok et sted, hvor ingen bliver jublende glade, men hvor både forlag, forfattere, biblioteker og borgere bliver tilgodeset.

Hvis det ødelægger forlagenes økonomi, er det ikke en god aftale. Ødelægger det bibliotekernes økonomi, er det heller ikke en god aftale", siger han.

Ifølge forlagene diskuterer udvalget alle mulige forskellige modeller for digitalt udlån. For eksempel om man skal indføre restriktioner, så en e-bog kun kan lånes i syv dage. Eller at biblioteket kun har et bestemt antal til rådighed - er der lånere til flere, er der kø ligesom med fysiske bøger.

Bibliotekerne kunne også abonnere på bogkataloger eller titler, som de betaler en fast pris for at stille til rådighed for bibliotekets brugere. Det kunne også være, at lånebehovet skulle afgøre bibliotekets indkøb, så biblioteket først køber en ebog, i det øjeblik der er en låner til den.

"Vi er åbne og tænker i mange retninger", siger Cliff Hansen.

Pernille Drost , formand for Bibliotekarforeningen, er stærkt bekymret for, hvilken betalingsmodel det ender med. I Sverige har man haft lignende forhandlinger, og det er endt med, at bibliotekerne skal betale 20 kroner per udlånt e-bog, og det gør allerede ondt på de svenske biblioteker, siger hun: "Vi kan ikke holde til den betalingsform. Vores drømmescenarium er en aftale, hvor der ikke bliver lagt for mange begrænsninger på udlånet, hvor bibliotekerne køber en pakke eller et årsforbrug til en fast pris".